Faux Pas

Så var det at jeg idag skulle til det helt store fødselsdags-tamtam fordi min mor havde fødselsdag. Eller det var jo ikke stort i den forstand, men mere tidsmæssigt, hvor det strakte sig over hele dagen. Det havde jeg sådan set ikke noget imod – er absolut tilhænger af afslappede arrangementer, problemet for mig var mere, at jeg nærmest startede ud med at være 1-1,5 time for sent på den.

Jeg havde lovet at være derude ved 12-13 tiden til frokost, så vi kunne nå ud og se på sko på udsalg. Pingvin-Entusiasten vækkede mig også kl. 11 og afsluttede samtalen med en nærmest mor-agtig stemme og formaningen “Nu lægger du dig ikke til at sove igen, vel?”, hvilket selvfølgelig var det jeg gjorde.

Kvart over tolv, hvor jeg reelt burde have været derude, fik jeg placeret mig selv foran compen med et stort glas juice i forsøg på at vågne.
Kvart i et, hvor jeg reelt burde have været derude, kom jeg endelig i bad.
Kvart over et, hvor jeg reelt burde have været derude, ringede min mor for at høre om jeg kom.
Halv to, hvor jeg reelt burde have været derude, fik jeg gang i den lille røde, og satte speederen i bund.
Kvart i to var jeg derude.

For ligesom at understrege hvilken skidt datter jeg er, havde jeg ingen gave med, for igår efter arbejde fandt jeg ikke nogen, og idag var tiden jo ligesom forsvundet mellem hænderne på mig, og derfor kunne jeg ikke nå at svinge forbi et eller andet.

Men krøllerne sad pænt, og jeg havde pænt tøj på og opførte mig også (nogenlunde) pænt.

Fra samme skuffe:

  • Pis på Frederiksberg
  • Hvad nu hvis lejligheden bliver solgt?!
  • Piece of cake!
  • Feber-redning
  • Afvigelse og konsekvenser
  • 2 comments

    1. Spiren

      Et selvkomponeret biografgavekort er altid et hit, når man skal finde på et sidste-øjebliks-gave. Det signalerer, at man gerne vil give en god oplevelse til fødselinen/fødselaren (perfekt til den “modne” fødseline, der har alt, og derfor ikke ønsker sig materielle goder), og man kan jo lave den krølle på kortet, at det også indbefatter en billet til én selv, fordi man enormt gerne vil dele hyggeaftenen med fødselsdagsbarnet… Og hvis man har råd/lyst kan det da også indbefatte en middag inden filmen! Yay, hit! Især da også på mor-datter-fronten… ;)

      Hvad sagde din mor til, at du vel nok så fin ud, men at du ingen gave havde under armen?

    2. The CityGirl

      @Spiren: Ja, jeg kunne have gjort mange af sådan nogle ting, men jeg orkede bare ikke – og så var tiden jo også blevet knap ;-)
      Min mor var cool med det – og det endte også med at vi aftalte nogle ting hun skulle have – bl.a. min gamle computer, så det gik ;-)

    Post a comment

    You may use the following HTML:
    <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>