Drømme til salg

Jeg begynder snart at blive alvorligt urolig for min hjerne. Efter nytår synes jeg den har optrappet de mærkelige drømme
Måske er det fordi jeg har været i hi og den føler at den partout skal producere et eller andet vanvittigt drømme-agtigt, eller også er den bare ude på et seriøst skråplan.
Either way: Stop it!

Seneste ubrugelige drøm:
Ligger i sengen og sover med mand fra fortid. Vågner fordi telefonen ringer. Det er en veninde med en tøj-krise inden en jobsamtale.
Da veninde og jeg åbenbart bor i samme hus (sådan et romantisk byhus, med hyggelig gård og fuglefløjt og sol), åbner jeg vinduet/døren for at tale med hende om tøjkrise, mens jeg stadig er nøgen og stadig er i sengen og mens mand fra fortid også stadig er i sengen – også nøgen.
Mens vi diskuterer tøj, og at hun ikke synes jeg skal smide den der kjole ud, bare fordi der er kommet sæbe-rest-pletter på den (åbenbart fik vi ordnet tøj-krise til jobsamtale hurtigere end min hjerne kunne følge med), vågner mand fra fortid, og gør ihærdige forsøg på at få mig tilbage i seng for at have sex. Jeg forsøger at skubbe ham væk, fordi jeg jo ligesom har gang i en samtale. Samtale omkring tøj fortsætter, mens mand fra fortid også forsøger på noget. Og det var ligesom det.
Ingen afslutning, ingen punktummer omkring hverken tøj eller sex.

Godt nok er vi tætte veninder, men alligevel tvivler jeg på, at jeg ville hænge ud af et vindue for at diskutere tøj i nøgen tilstand – og da slet ikke hvis der lå en mand ved siden af mig som forsøgte på et eller andet. Udover jeg selvfølgelig tænker på hvad denne mand laver i min drøm, og om jeg overhovedet vil have sex med ham, så vil jeg faktisk rigtig gerne have fat i den kjole, som jeg angiveligt skulle eje i drømmen. For den var faktisk ret fed.

Og hvis ikke jeg kan få den kjole, så synes jeg bare de der drømme skal stoppe, for så er der jo absolut intet sjov ved dem! Eller kan man ikke sælge sine drømme til et eller andet, og så tjene penge på dem? Bare for at få et eller andet konstruktivt ud af dem?

Fra samme skuffe:

  • STSBJ
  • CityGirl og Bror
  • The Urban Relationship Myth
  • Det’ jo bare creme
  • Når man skal imponere fortiden
  • 12 comments

    1. Spiren

      Tænk, jeg synes, du er heldig med dine drømme! Hvor lyder de dog fredelige og harmoniske, og endda med sex undervejs! Det er sjældent, at jeg drømme rare drømme om solskin og sex. Som regel er det actionfyldte mareridt med flugt, adoptionsskibe (lignede lidt Noahs ark), hvor det eneste barn, jeg kunne adoptere, var en meget sær og psykisk syg pige, eller hvad med transcendens via pianospil, hvorved man havnede på en ond og mørk planet med skrækkelige ting i vente – og nej, det var ikke mig selv der spillede og styrede transcendensen! Bare et lille udpluk af undertegnedes underbevidste kreationer – nå ja, og så var der rundsavene i væggen på et meget makabert hus, som skar folks skalpe af… Det var så også en af flugtdrømmene… =/

      Jeg ved ikke altid, hvad mine drømme er skabt af, men det er i hvert fald ikke, fordi jeg ser gyserfilm og lignende – dem undgår jeg netop! Men drømme er fantastiske, også når de er overvældende og skræmmende, og man vågner helt panikgreben og skal overbevise sig selv om, at man er i sikkerhed hjemme i sin seng. Stemningen og følelserne fra en drøm kan sidde i mig en hel dag, og jeg har helt irrationelt kunnet tude, når jeg efterfølgende har fortalt min kæreste om en drøm, hvor han svigtede mig til fordel for en anden pige, fordi følelserne derved netop var så overnaturligt indgribende. Fascinerende!

      Sætter du større pris på dine egne drømme nu? ;)

    2. The CityGirl

      @Spiren: Jeg har nu også de der action-fyldte drømme hvor der sker en hulens masse – og dem foretrækker jeg faktisk. Men det er mest fordi de her drømme der er i øjeblikket, kan jeg bare ikke forholde mig til, fordi de omhandler mennesker som er så langt borte fra mit liv, og som jeg bliver totalt forvirret over hvorfor de lige pludselig skal have hovedrollerne – sex og solskin til trods ;-)

    3. The CityGirl

      @Booty: Jeg er nede fra vinduet, og er ret sikker på at jeg ikke vil have sex med ham.
      Det sidste jeg har hørt om ham, skulle være at han vist nok er sprunget ud af skabet, eller noget der ligner, såe…

    4. Ulrik

      Det at man er nøgen i sine drømme, skulle vist være en klassiker, har jeg læst et eller andet sted.

      Det sker i øvrigt også for mig, men der er det som regel mere noget med at have fået rodet sig ud i noget med at være nøgen på de forkerte steder og situationer. Og det er jo ikke så godt. :P

      Men er du helt sikker på, at du faktisk ville sælge den drøm? Du skal jo lige huske på, at køberen dermed ville komme til at se dig nøgen. ;)

    5. The CityGirl

      @Ulrik: Synes også jeg er nøgen på det forkerte sted i den forkerte situation – i hvert fald med den helt forkerte mand :-D

      Og du har en pointe ang. salg…. skal man sælge den billedligt? Jeg mener, kan man ikke bare sælge beskrivelsen eller noget…?

      @Booty: Bare hvad angår sex, ja.
      Og tak, ilm.

    6. Pingback: The CityGirl - Er det muligt at være i udbud og efterspørgsel på samme tid?
    7. Ulrik

      Jeg synes, noget af det mest imponerende ved drømme er, når man så at sige drømmer i to lag. Jeg har jævnligt drømt at jeg så en film eller læste et tegneserieblad. D.v.s. at hjernen på en gang både lavede, at jeg så en film, plus lavede selve filmens handling. Lidt vildt, når man sådan tænker over det. :-)

      Og apropos nøgne mennesker i drømme, så har jeg lige præsteret at drømme, at jeg fortalte en (kvindelig) kollega, at hun havde været nøgen i en af mine drømme. Altså, jeg drømte, at jeg havde drømt det. :D

    Skriv en kommentar