Følg anden!
Når man er single har man bare ikke nogen indflydelse på julens arrangementer. Det kræver åbenbart som minimum at man er i fast forhold og har en svigerfamilie, der kan bruges som trumfkort, men endnu bedre at man har børn!
Det måtte jeg sande, da jeg talte med min mor igår, og bare fik udstukket nogle datoer for de forskellige arrangementer, og så i øvrigt fik at vide at jeg skulle indfinde mig hos min søster juleaften.
Dog spurgte min søster mig pænt om det passede mig, at komme hos hende juleaften, men jeg kan jo ikke rigtig svare andet, end at jeg jo bare følger anden og de brunede kartofler…
Jeg fandt ud af, at den årlige familie-julefrokost åbenbart har været diskuteret mellem mange i et stykke tid, og hvilken dag den skulle lægges i år. En moster vil gerne have den tredje juledag, men der kan min bror ikke, og så skal det måske være fjerde juledag, men der var vist nogle andre der ikke kunne.
Jeg prøvede at spørge om, hvorfor jeg ikke var blevet spurgt, og hvorfor jeg generelt ikke havde fået noget at vide før.
Svaret var “Det ved jeg da ikke…” – der var ikke nogen spørgsmål om “Kan du den dag?” eller “Hvordan passer det i din kalender?” – jeg forventes vist bare at møde op.
Overvejer at kidnappe nogle børn – bare her i december – så jeg også kan være kontrær og sige “Nej, det passer bare såååå dårligt den dag fordi bla bla bla!” – eller også er det måske på tide at bringe den imaginære kæreste ind i kampen.
Eller også skulle man bare tage til Tenerife i julen sammen med Pingvin-Entusiasten, som vi henført sad og talte om forleden….
Skuffen er tom

Tenerife helt sikkert!
Enig, Tenerife.. Ville jeg selv gøre hvis jeg havde muligheden :-).
Tenereife, Hell No . . .
så hellere afsondret hytte i norge, I tells ya!! Og knalde hjernen ud med den imaginære kæreste – eller, ehh – bare læse en bog . . . :0)
Hmm.. nu jeg tænker over det, så fungerer det PRÆCIS sådan der i min familie. Jeg tror faktisk ikke det er fordi, børnefamilier har flere gode undskyldninger for at være besværlige med datoerne – jeg tror bare først man betragtes som part i den “voksne” del af familien, når man selv stifter familie. Indtil da betragtes man stadig som “en af børnene, der følger med”. Jeg får således de fleste invitationer til familiearrangementer igennem min mor (når altså hun ikke glemmer at sige det videre)….. HALLO.. det er altså pænt længe siden, jeg boede hjemme. Har jeg ikke snart gjort mig fortjent til at modtage invitationer på MIN EGEN adresse?? ;-)
Og det er altså ikke jul på Tenerife.. vel? Bliver ikke helt det samme… jul med familien er det eneste, der holder. Trods alt. :-)
@Morfar & Heidi: Det er også virkelig, virkelig fristende!
@pedrsn: Ikke Norge, vel? Jeg mener, det er jo NORGE du taler om!?
@Belle Blues: Gør bare som mig, og nægt at besvare de der invitationer som du får fra din mor, så lærer de faktisk at sende dem til dig ;-) Det er i hvert fald lykkedes med halvdelen af familien indtil videre!
Og det gør ikke noget at det ikke er jul på Tenerife – det ville faktisk være lidt rart, eftersom jeg ikke er den store fan af julen ;-)
og hvaa så!
Norge?
Det da et suuper land! Med hvidt sne og grønt gran. . . og hærdebrede mænd!!!
tilsæt selv de der stearinlys!
:D
1) du kan leje mine børn? Det skal ikke koste dig ret meget og de er virkelig autentiske!
2) selv om man er børnefamilie kan man godt stadig blive betragtet som et barn. Vi modtager stadig invitationer især gennem svigermor. Engang tager jeg mig sammen og lader være med at komme, indtil de begynder at ringe til os med invitationerne. Det er især irriterende til de arrangementer, hvor alle skal medbringe en ret i følge traditionen (som jeg ikke kender) og det bliver ikke altid videreformidlet ordentligt og så står man der med sine unger og talenter osv og ligner en doven nasserøv.
@pedrsn: Hmm…. det er stadig Norge………
@julie: 1) Det kan godt være jeg benytter mig af tilbuddet – hvad står sådan nogle børn i? ;-)
2) Ja, det er herligt sådan noget – har også selv prøvet at stå til sådan noget, hvor man angiveligt skulle have en ret med, og selvfølgelig ikke havde noget med… Det er mærkeligt hvorfor der er så mange der har svært ved at invitere folk på en ordentlig og normal måde…. :-)
. . . nå, men så bare Sverige?
der er også så pænt og nysseligt!
;0)
@pedrsn: Sverige er ok :-)
jeg blev heller ikke spurgt – til trods for at jeg har de obligatoriske 1,82 børn på hhv. 8 og 10 – hvis det kan hjælpe…
beats me – måske er det komplet random?
@Yndlingsfætter: Jeg synes ikke det hjælper ret meget…. Hvad er det så for nogle kriterier folk bliver spurgt ud fra???
@Yndlingsfætter: Jeg kan ikke tro at det er komplet random… Tror mere på hemmelige kriterier, som vi af uransagelige årsager ikke er blevet indviet i…..
måske er der en hemmelig loge af shady karakterer der trækker os rundt i manegen som marionetdukker….
@Yndlingsfætter: Du mener vores mødre??
naturligvis…
@Yndlingsfætter: Tror du Stein Bagger er involveret?
Han prøvede at blive involveret, blev opdaget og var nødt til at flygte over hals og hoved.
@yndlingsfætter: Så vores familie er grunden til hele den der sag?? Og dermed er Finn Nørbygaard også involveret???
hvis Finn er involveret er det kun på din side af familien – hvad lavede din mor i virkeligheden alle de gange hun sagde, at hun var i Skjern?
@yndlingsfætter: Nu tror jeg liiige du skal slappe af med beskyldningerne!
Derudover er det da langt mere sandsynligt at Finn har noget med din side af familien at gøre: Færinger er jo mærkelige, og tiltrækker derfor sådan nogle shady mennesker…..
Men skal vi ikke bare håbe på at Finn er helt ekstern aktør i denne her sag, og ikke kan traces tilbage til vores familie?