Jeg har sagt det før, og jeg siger det gerne igen – fordi det er åbenbart nødvendigt. Natur hører ikke hjemme på stenbroen. Der er en grund til at jeg har valgt at bo i byen, og nærkontakt med naturen er klart nok ikke grunden!

Natur er noget jeg selv vælger at opsøge i afgrænsede, kontrollerede omgivelser, som eksempelvis parker eller i Zoo. Og når jeg en sjælden gang kaster mig ud i naturen, så brokker jeg mig jo heller ikke (næsten ikke, i hvert fald).
Derfor er det ikke i orden at en skade brugte hele formiddagen i går på at forsøge at bryde ind i min lejlighed (fugle er også natur).

Jeg står op, lukker vinduet op, og går ud for at lave kaffe. Går tilbage i stuen, da der kommer mærkelige lyde derindefra, og ser en skade være ALT for interesseret i at komme ind hos mig.
Panisk løber jeg hen til vinduet, skaden flyver og jeg får lukket vinduet. Derefter går jeg i bad, og da jeg kommer ud tænker jeg at banen nu er fri, og jeg igen kan åbne vinduet.
Der går ikke ti sekunder før den skide skade nu har sat sig på det åbne vindue og alt for interesseret kigger ind i lejligheden.

Nu er man endelig kommet af med håndværkere og stilladser (hurra for det, i øvrigt!), og så kan man stadig ikke stå i Eva-kostume uden at blive luret på, nu bare af perverse, suspekte skader…

Kunne derfor kun have vinduet på klem hele dagen, i frygt for pervers, skide skade ville komme ind i lejligheden. Kunne slet ikke overskue tanken om at skulle prøve at få pervers, skide skade ud af lejligheden, og kunne slet ikke komme i tanker om hvem man eventuelt kunne ringe til, hvis man ikke selv kunne få pervers, skide skade ud. (Er det her man kan bruge Jehovas Vidner???)

Så skal vi ikke holde os til aftalen: Jeg holder mig fra naturen, og naturen holder sig fra mig! Punktum.

Fra samme skuffe:

Non-funktionalitet

Fårekyllingen og jeg

Liste-liv

Kan du sige lose-lose, eller skal jeg klappe det for dig?

Gidsel af f****** Marathon!