The CityGirl

'Always be yourself. Unless you can be a Unicorn. Then always be a Unicorn.'

Brændemærket i panden – og måske for livet

Det er lang tid siden jeg har haft mit krøllejern fremme, fordi der sker altid et eller andet, som får projektet til at mislykkes.
Enten løber gaspatronen tør undervejs (sådan cirka deromkring , hvor jeg er nået halvvejs..), eller jeg får lavet et fint brændemærke i panden eller også mister jeg bare tålmodigheden undervejs, og står alligevel med kun halvdelen af håret krøllet.

Siden sidst, er mit hår blevet halveret, og derfor tænkte jeg, at jeg da lige hurtigt kunne krølle det. Det ville sikkert se lidt sødt ud med lidt krøl i det korte hår.
Lige da jeg skulle til at gå i krig med det, ringer Pingvin-Entusiasten (hende, der har forsynet mig med dette apparat). Jeg tænker, at jeg lige krøller håret inden jeg ringer tilbage, for det er jo hurtigt overstået!
Før i tiden tog det lidt over en time at nå igennem det, og med halvt så meget hår, må det jo nødvendigvis kun tage en halv time.

Efter tre kvarter, kun halvdelen af håret krøllet og et brandmærke i panden, ringer jeg lettere rasende tilbage til Pingvin-Entusiasten.
Det MÅ jo være hendes skyld! Det er jo hende der har udstyret mig med denne ting, som jeg tydeligvis ikke kan administrere! Hvad fanden tænkte hun på?!

“Jamen, det var jo det du ønskede dig….?”
“Du af alle mennesker burde da vide, at jeg ikke har evner til sådan en ting?!”

Hun grinede bare af mig, og talte om at vi kunne krølle hinandens hår en eller anden aften….
Tror bare jeg går til frisøren næste gang jeg får en fiks idé om krøller….

Previous

You and I have unfinished business!

Next

Liste-liv

2 Comments

  1. Indsæt selv lettere halvbitter mavesur kommentar her :)

  2. @morfar: Hvorfor skal jeg gøre dit arbejde? ;-)

Comments are closed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén