Jeg lover, at jeg stopper imorgen!
Vi har vist fået konkluderet et par gange, at jeg lidt for tit gør ting, som jeg måske ikke burde gøre. Gør ting, som formentlig ikke er særlig sunde eller gode for mig.
Udover at jeg egentlig selv er klar over det (og dermed føler mig som et barn der stjæler slik, når jeg gør det), så får jeg det fortalt og påskrevet af diverse andre mennesker; mine veninder holder sig (heldigvis!) ikke tilbage, min psykolog undrer sig, mine forældre fatter det ikke, og nu er selv min far begyndt at sige til mig, at jeg nok bør lade være.
Men det kan jeg ikke. Altså jeg vil jo gerne, men så opstår der bare sådan en helt narko-agtig trang til at gøre det.
Jeg kan styre mit Snickers-misbrug (sådan nogenlunde…).
Jeg kan styre mit chocolate chip cookie-misbrug (er faktisk helt i kontrol!).
Jeg kan styre mit shopping-misbrug (går faktisk overraskende udemærket!).
Men jeg kan ikke styre mit Booty Boy-misbrug. (Hvilket vist er gensidigt)
Jeg ved ikke hvorfor, men efter en mindre tudetur, et raseri-udbrud, et par kast med mobiltelefonen og en falden-om-på-sengen, som var det en film, kunne jeg endelig få mig selv til at give et klart svar, om at jeg gerne ville have han kom.
(Havde jo ligesom selv foreslået det, så hvorfor mellemregningerne var påkrævet ved jeg virkelig ikke).
Og så var det bare det bedste i hele verden, på det tidspunkt, at falde om i hans arme.
Nogen gange må man godt være menneske – men jeg lover, at jeg nok skal stoppe imorgen!
Fra samme skuffe: