Lørdag aften; dinner and a movie – kunne lyde som en date, men det var bare en god stener-aften på sofaen med min bror.

Jeg skulle leje filmen, han skulle lave maden. Absolut god fordeling, når man tager i betragtning, at jeg ikke kan lave mad, og at han har en fortid som kok. Han havde oven i købet ytret ønske om at han gerne ville se ‘Untraceable’, så det kunne jo ikke være nemmere; forbi Blockbuster, finde filmen og så hjem til ham.

Forhindringen blev så at jeg skulle huske mit kodeord i Blockbuster. (Nej, jeg lejer ikke film særlig tit, og ærlig talt, så er det sgu da nærmest røveri ved højlys dag, at tage 45 kr. for en film! Man kan jo købe dem for nærmest mindre i Fona…)

Ung knægt bag skranken spørger om mit kodeord. Jeg kigger desorienteret tilbage. Prøver med navnet på første afdøde undulat. “Dit svar er …………… FALSK”
Første afdøde hund? “Dit svar er …………… FALSK!”
Begynder at blive lidt febrilsk, og tænker om de kapper ens kort ved tredje forkerte forsøg, ligesom med kreditkort.
Tredje forsøg, og anden døde undulat: “Dit svar er …………… SANDT!”

Med filmen i hånden kunne jeg triumferende tage hjem til min bror; min del af aftalen var opfyldt!

(Filmen var så ret dårlig, ligesom den romantiske komedie vi kom til at se efterfølgende. Men maden var fin og selskabet godt.)