Når telefonen ringer fra ejendomsmægleren er jeg jo lykkelig! “Jamen selvfølgelig kan I vise lejligheden frem der og der…”
Det er jo intet mindre end fantastisk, når nu situationen på boligmarkedet er som den er.

Men så kommer jeg hjem, og så skal jeg rydde op og gøre rent og alt muligt… Og så er det ikke så sjovt længere.
Men hvor der er problemer er der også løsninger!

Så jeg ringede til mine forældre for at fremlægge dem min fremragende idé. Min mor tager telefonen, og det starter sådan rimeligt ud. Jeg ved godt, at det egentlig er min far jeg skal tale med om det, men det gør jo ikke noget at få vundet flere over.

Almindelig psykologi: Gode nyheder først; “Der er to fremvisninger af lejligheden!”
Humøret stiger, men det er så her jeg tror jeg er gået for hurtigt frem, og heller ikke får idéen fremlagt helt perfekt. Jeg får rodet for mange irrelevante ting ind i det, og i det hele taget er det ikke mit bedste oplæg.

- Men jeg har fundet ud af, at det er alt for besværligt at bo i den lejlighed der skal sælges. Det vil jo være meget nemmere hvis jeg boede et andet sted! Så jeg tænkte at nu hvor far har lagt en masse penge hos Søster, og sådan (…) så kunne han også købe en lejlighed til mig, som jeg kunne bo i indtil denne her bliver solgt?”

- Jamen der er jo ikke flere penge, fordi han har lagt alle de penge hos Søster…..

- Sjovt du ser det sådan, jeg tænker ligesom at når han bare kan gøre det, er det tegn på at han har helt vildt mange millioner og derfor også kan købe give en lejlighed til mig…

- Jamen, CityGirl… Søster har ikke fået de der penge – det er jo midlertidigt…

Og så kørte det ligesom bare ned ad bakke herfra…

Fra samme skuffe:

Rygterne svirrer!

As if!

Det magiske ord: Please!

Nonne ved et tilfælde

Creme de la creme de la brok!