The CityGirl

'Always be yourself. Unless you can be a Unicorn. Then always be a Unicorn.'

Prøver du at imponere mig?

Nogen gange kan man undre sig over hvad det er for information visse mennesker vælger at dele med en – og ikke mindst hvorfor de gør det.
Således sad jeg forleden aften med en blærerøv i sofaen, som blev ved og ved og ved, med at fortælle om at hans forfremmelse på arbejde – hvis det altså egentlig var det der var sket, for samtidig sad han (stadig helt blærerøvs-agtig) og talte det ned.
“Altså det er jo ikke så stor en ting, og jeg har kun fået en lille lønforhøjelse – faktisk er det ingenting…. bla bla bla bla bla….”

Alt imens jeg sad og røg smøger og spiste M&M’s, og engang imellem svingede mig op til et enkelt spørgsmål, for høflighedens skyld, og ellers sad og tænkte over om jeg skulle være så ond og trumfe blærerøven, og fortælle alle de tystys ting der er igang i mit liv.

Jeg modstod fristelsen, for det er jo stadig lidt tystys, men kunne dog ikke modstå den lille fristelse at fortælle ham, at jeg skulle til modeuge og skrive om det. Det var egentlig bare for at få lukket munden på ham, men det resulterede i et hav af spørgsmål, hvor han virkede ret imponeret.
(Søde ven, der sker en masse i mit liv, men jeg har ikke brug for at sidde og blære mig med hver enkelt lille ting… *suk*…)

Men jeg kom afsted til modeuge, og fik også skrevet et par artikler. Det var ganske sjovt at få lov til at kigge indenfor til det, og også rimelig skræmmende at man står til et show og føler sig lidt gammel, når man ser på modellerne, og kun tænker “Søde pige, så spis dog en sandwich! Og lær for helvede at gå i høje hæle!”

Tilbage til blærerøven, hvor jeg stadig ikke har fundet ud af, om han prøvede at imponere mig, eller om han bare er sådan.
Hvis han prøvede at imponere mig, lykkedes det ikke – men det var underholdende at smide en lille ting ud, som han åbenbart blev imponeret over.
Så kan man jo kun glæde sig til at smide en bombe, når det ikke er tystys mere.

Previous

‘De havde gode bryster og små pikke dengang!’

Next

Jeg er bare ikke typen der viser røv til familien i silende regn

2 Comments

  1. måske han bare havde behov for at fortælle om det. Er det så blær?

  2. @Anna: Ja, det tænkte jeg også til at starte med, men når det ligesom bare blev ved og ved på den måde, og hver gang jeg spurgte ind til det, og det så ikke var så stort alligevel – du ved, den der påtagede ydmyghed, eller hvad man nu siger, så er det bare blær… ;-)

Comments are closed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén