The CityGirl

'Always be yourself. Unless you can be a Unicorn. Then always be a Unicorn.'

Man har jo ikke regler for det rene rod…

“Hvad har du nu rodet dig ud i?!”

Man kan næsten høre sukket suse igennem luften, fra den ene ende af byen til den anden. Det der suk, som ens forældre praktiserede al den tid man boede hjemme (og stadig nu og da på udvalgte tidspunkter), og som folk omkring en, på en eller anden måde, nu har adopteret og videreført – som om jeg er et lille barn, der ikke kan finde ud af noget!
Og sådan er det jo ikke. Jeg har jo både Visa/Dankort og pensionsopsparing (selvom jeg ikke ved hvor den kommer fra), budgetkonto og rengøringsmidler i skabet.

Alligevel er det næsten blevet et standardspørgsmål fra folk omkring mig; Romantikeren stiller det alt for ofte, men hende kan jeg heller ikke holde noget skjult for, hvor godt jeg end prøver, og Kynikeren har jeg mistænkt for bare at stille det i flæng, fordi der næsten altid er grundlag for en god historie – selv Booty Boy stiller det!

Der er to måder spørgsmålet oftest forekommer på; enten i et strengt forhør primært af Romantikeren, eller på msn hvor mine status updates åbenbart altid kan kædes sammen med noget jeg har rodet mig ud i. Jeg må indrømme, at jeg ikke rigtig forstår hvordan mange af disse status updates kan relateres til eventuelt rod, jeg angiveligt har forårsaget – men alligevel rammer de tit plet, når spørgsmålet kommer helt ud af den blå luft, når den bipper ind på msn, og man skeptisk kigger sig over skulderen, kaster et blik ud af vinduet og rykker lidt uroligt rundt på sig, mens man svarer “Ikke noget”, og halvdelen af de gange er det også rigtig, for man kan jo ikke blive ved med at indrømme mærkelige bommerter gang på gang!

Utrolig så ringe tillid der er til én! Nogen gange kunne de da godt gå ud fra, at CityGirl har haft en enkelt dag eller to uden større rod….

Previous

Hvorfor skal Gud pisse i MIN café latte?!

Next

Den selvbrune krise

3 Comments

  1. Miss Vår

    /me mener det er noget kludder!

  2. Qrt

    Ehr… HVad er der galt med lidt rod.
    Rod er liv, også i overført betydning. Underforstået, at alting er med måde.

    Hvis man lever, så roder man også. Sådan er det.

    WOW ! Some statement…
    Men er det ikke bare lidt rigtigt ?

  3. @Qrt: Der er skam ikke noget galt med lidt rod – men det kommer jo også an på hvad det er, og hvordan det er ;-)
    Der er jo altid noget rod, som ikke rigtig er godt på nogen måde…. ;-)

Comments are closed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén