Tyv tror hver mand stjæler
Man kunne næsten narres til at tro at jeg er forelsket, på trods af det hele. For solen skinner, jeg smiler, og det kan da også godt være at jeg ligner en forelsket skolepige engang i mellem – men det er altså ikke tilfældet. Jeg er overhovedet ikke forelsket!
På trods af benægtelserne, så bliver folk ved med at stille spørgsmålet, og nægter at tro på mit svar. Men nej, jeg er ikke forelsket!
Jeg medgiver, at der kunne være potentielle kandidater til en forelskelse, og jeg har måske også tidligere troet at jeg har været forelsket, men jeg har gjort op med mig selv, efter grundige analyser, at ham jeg kunne være lidt forelsket i, er jeg ikke forelsket i alligevel.
Analyser af følelser, samt relevante spørgsmål har kastet lys over sagen:
Har du nogensinde været forelsket i ham?
- Ja, det tror jeg
Er du forelsket i ham nu
- Nej, det tror jeg ikke
Er du forelsket i tanken om noget der faktisk ikke engang var?
- Ja, det er nok det tætteste jeg kommer på en forelskelse
Er I så venner nu?
- Næ, ikke rigtig, for han opfører sig mærkeligt
Hvorfor bruger du tid på ham?
- God sex
Kan man forestille sig, at du bruger ham som undskyldning for noget andet?
- Ja, det lyder egentlig ret plausibelt
Kan man kalde ham distraktionskaos?
- Nej, for det var han engang, men blev så til lidt mere, og derfor duer han ikke til det
Kan man forestille sig ham overleve et af de store familietræf?
- Nej (men jeg ville virkelig gerne se det… Altså bare for underholdningens skyld!)
Ville brormand godkende ham?
- Formentlig ikke
Betyder det noget?
- Ja
Hvis han så lyset, og kom og sagde “Det er dig jeg vil have!”, hvad vil reaktionen være?
- Formentlig et mindre angstanfald, hvorefter jeg ville gå eller begynde at tale om vejret
Har du fantaseret om bryllup med ham?
- Ja, men egentlig handler den fantasi mest om mig og hvilken slags kjole jeg skulle have på – han er kun med meget perifert, og kunne være en hvilken som helst mand.
Vil du føde hans børn?
- Nej, det tror jeg ikke – men det er generelt et emne der ikke er diskuteret færdigt i mit hoved.
Hvorfor er han en del af dit liv lige nu?
- Dunno?
Burde du ikke bare lade ham sejle sin egen sø og komme videre?
- Jo
Tillægsspørgsmål: Har du styr på hvad du har gang i?
- Nej, egentlig ikke
Og så blev man dét klogere, og kan glad og fro konkludere, at man overhovedet ikke er forelsket, at man ikke er fanget i et følelseshelvede, som kun bliver slået i uforudsigelighed af gravide kvinder.
Når det så ikke er en mand der kan få smilet frem i solskinsvejret, er det nok bare de nye røde stiletter, det nye par Marc Jacobs briller og de nye Gucci solbriller – for mænd kan gøre meget på godt og ondt, men de kan bare ikke det som en rød stilet og en cool brille kan gøre!
Fra samme skuffe:
@Heidi: Nej, det er ikke sådan noget man indrømmer. Men de her fantasier startede, for mit vedkommende, først da mine veninder begyndte at blive gift… Når man så er den der er med ude og vælge kjole og alt det der, så er det jo svært ikke at tænke hvordan man selv ser ud i sådan en – om ikke andet for at holde interessen lidt oppe! ;-)
@Stiletten: Hvad sukker du over?!
Synes ikke den kommentar er uddybet nok….. ;-)
Fantastisk liste!! :-).. – Den vil jeg lige tage med i tænkeboks – også kaldet seng.
Et spørgsmål jeg stiller mig selv, når der er ved at ske noget nyt (Læs: en ny flamme) i mit liv er: Er jeg forelsket i ham, eller er jeg forelsket i hans forelskelse i mig? – og jeg må desværre indrømme at jeg til tider må svare ja på det spørgsmål.
Og mht. spørgsmålet om fantasi om bryllup, svarer jeg meget ofte det samme som dig, inkl. hvordan mit hår skulle sidde ;-).
Jeg vil give dig ret i, at der ikke er noget som nyt outfit, der kan flytte fokus fra mænd og de spørgsmål der uvilkårligt følger med dem.
Glad for at kunne hjælpe ;-)
Jeg har endnu ikke fundet ud af hvordan mit hår skal være…. Kan ikke rigtig med de der bryllupsfrisurer, så tror måske bare det skal være løst…. måske endda krøllet i dagens anledning?
(Fantastisk at sidde og filosofere over ens frisure til sit pt. ikke-eksisterende bryllup…. *g*)
Enig!! Jeg kan heller ikke med disse bryllupsfrisurer, og fantaserer også om at det skal være løst og evt med krøller :-).
(Ja det er sådan noget, jeg aldrig ville indrømme overfor en mand/evt. kæreste).
*Dybt suk*