The CityGirl

'Always be yourself. Unless you can be a Unicorn. Then always be a Unicorn.'

Min Isdronning er smeltet!

Engang for lang tid siden havde jeg en Isdronning.
Hun var der når jeg havde brug for hende, og kunne alt det, som jeg ikke lige selv kunne. Hun havde overblik, overskud og tjek på tingene – bare gennemgående über-cool.
Man kan tale for og imod konceptet – og helt bestemt imod. Men uanset hvad, så havde jeg tjek på tingene dengang – og alt sådan noget pjat med følelser kunne man hurtigt få affejet, så man kunne komme videre med sit liv.

Lige pludselig en dag er hun væk og ikke at finde noget sted, og jeg er overladt til alting alene.
Jeg er stadig ikke helt sikker på hvad det var der fik hende til at forsvinde helt og holdent, men jeg ved hvem den ansvarlige er!

Den ansvarlige er denne her mand, som lige skulle kaste sig ind foran mig, og få mig til at tage en masse chancer og gøre en masse ting – alle de ting som Isdronningen aldrig ville have tolereret!
Selvfølgelig er det ærgeligt at hun ikke kan være med til en masse ting, men at hun ligefrem forlader mig (for en anden?) synes jeg er at overreagere.

Og nu er mand og Isdronning væk.
Manden, det er jo hvad det er – men at min isdronning også er væk, har jeg altså en smule sværere ved at acceptere!
For hun var jo min, og vi havde det rigtig godt sammen!

Kan man sagsøge mænd for at smelte ens isdronning?
Alternativt kan man så melde hende savnet?

Previous

Om at sætte stolen for døren

Next

If it looks like a duck…

2 Comments

  1. Isdronning, kontrolfreak, superneurotiker… Kært barn, mange navne. ;-P’

    Hvorfor savner du hende? Det er sgu da super, hun er skredet! Du burde sende ham gutten et takkekort. ;-)

  2. @MM: Jamen vi var bare så gode sammen! Og så savner jeg hende ret meget lige nu, fordi jeg absolut ikke har tjek på en skid – så ville det være lidt rart hvis hun kunne komme på banen og dømme lidt….. ;-)

    Og nej, der bliver ikke sendt nogen takkekort for at have smeltet hende! Dér sætter jeg altså grænsen! ;-)

Comments are closed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén