Jeg ved godt, at jeg har talt meget dårligt om Frederiksberg, og at jeg vil gøre meget for ikke at komme der… Men nogen gange bliver man nødt til at se sin frygt i øjnene, tage tyren ved hornene og ranke ryggen. Og det gjorde jeg så idag: Skulle bare hente Booty Boy – havde igen intentioner om at skulle lave noget aktivt i dén bydel. Bare hurtigt ind og ud – men før jeg vidste af det, stod jeg og kyssede i en entre på Frederiksberg.
Så nu kommer jeg helt bestemt i helvede – jeg har helt ligget på vippen længe, men nu kan der vist ikke være nogen tvivl om det.
Det var helt befriende at komme hjem i sit eget sikre postnummer, og sætte sig i sofaen med en smøg. Jeg ringede til Pingvin-Entusiasten for at høre hvor slemt det egentlig var, det jeg havde gjort – og det var lige så slemt som jeg havde frygtet.

Meget indtrængende spurgte hun, hvad jeg overhovedet havde lavet i den bydel til at starte med. Jeg prøvede at forklare det med vejret, at jeg alligevel skulle i Fakta og at jeg så kunne køre hen og hente ham, at jeg ikke havde haft nogen intentioner om at stige ud af bilen. Men det var jo for sent.
“Jeg troede vi var enige om at vi ikke skulle have noget at gøre med folk fra Frederiksberg?!”
Jae.. det er vi jo også – jeg har jo heller ikke rigtig noget med Booty Boy at gøre, som sådan… Det er jo ikke fordi vi taler sammen om vigtige ting, så han ubemærket kan få mig over på The Dark Side, og jeg lige pludselig befinder mig på Frederiksberg i par-helvede, med par-middage, barnevogne og overskud.
Og jeg kom jo også ud relativt hurtigt, alt taget i betragtning.