The CityGirl

'Always be yourself. Unless you can be a Unicorn. Then always be a Unicorn.'

Everyday is another betrayal

Jeg er ikke god til morgener – jeg indrømmer det gerne, for der er ingen skam i at være B-menneske. Men når man lever i en verden der er dikteret af A-mennesker bliver det hele lidt svært.
I stedet for at erkende det hele, og sige til sin chef “Jeg er altså B-menneske, så du ser mig altså ikke før tidligst kl. 10” prøver jeg hver dag at komme til tiden. En daglig kamp, som jeg taber ni ud af ti gange.
For jeg kommer først op en halv time før jeg skal møde, kommer ud af døren omkring der, hvor jeg burde sidde på kontoret – og når i hvert fald at løbe en halv-marathon rundt i min lejlighed og ned til bussen.

Umiddelbart burde man tro, at al den løben rundt ville få mig til at vågne, men det er åbenbart en psykologisk ting for mig. For jeg er ikke vågen før jeg går ind ad døren til arbejde. Jeg er i min drømmeverden lige indtil da – så derfor er det utrolig pinligt når jeg møder folk jeg kender om morgenen, for jeg ænser dem ikke.
Således har jeg ignoreret morgenhilsner fra en af mine chefer op til flere gange, ignoreret veninder og sågar ignoreret Booty Boy, fandt jeg ud af senere, da kaffen begyndte at virke og jeg tænkte “Var der egentlig ikke en der vinkede og sagde Go’morgen til mig?”.

Jeg har det bedst med at kunne glide ind på min plads, sådan nogenlunde ubemærket og stille og roligt sidde og vågne mens jeg får drukket min obligatoriske coffee-to-go. Nogen gange går det bare ikke sådan, og i morges bumpede jeg ind i to af mine chefer da jeg kommer rundt om hjørnet.
Jeg fik formuleret et god morgen, og prøvede at smile på den der vågne måde, hvilket bare blev kvitteret med et “Jeg kan høre at CityGirl ikke er vågen endnu” fra den ene chef til den anden. Jeg prøvede at sige noget med kaffe, men det faldt helt til jorden, og for ikke at blive mobbet yderligere af cheferne, måtte jeg tage trapperne op, for sidst jeg mødte en af dem, stod jeg og stenede ved elevatoren og fik kommentaren “Ej, CityGirl, det mener du da ikke? Jeg håber det er fordi du lige har løbet søerne rundt!” mens han kækt begyndte at tage trapperne, vel vidende at jeg ikke er typen der lige har løbet rundt om søerne inden arbejde.

Previous

It’s Cutting Edge!

Next

STSBJ

6 Comments

  1. ja det er pisse irriterende med sådan en chef ikke?

    jeg står også først selv op ca 40 min inden jeg skal møde, så kan jeg lige nå et bad og så hvis jeg cykler hurtigt og over for rødt, så er jeg på kontoret lige til tiden + et par min.

    Men min kontormakker er småbørns far, som bliver vækket kl tidligt af en eller anden baby han kalder guds gave.. som jeg nok ville kalde helvedes yngle hvis den vækkede mig kl 5:30 hver dag også søndag. Og så min ellers normalt herlige chef som frivilligt står op kl 5:30 for at nå 1 times spinning inden han møder ca. kl 7.

    Få dem da væk fra mig indtil kl 10 hvor jeg sådan ligesom kan fungerer i et normalt samfund. Det væreste er når de sender mig mails og sms’er ang arbejde kl 7. Det holdt de heldigvis op med da jeg begyndte at svare dem kl 03. Der sov de åbenbart og det anså de ikke for arbejdstid… Men jeg skal åbenbart se kl 7 som ganske alm. morgen :(

    A-mennesker skulle prøve at tvinges til at leve efter B-menneskers skema et par måneder !!!

  2. Kl. 7 er IKKE ganske almindelig morgen. Og vi andre skal ikke straffes for at nogen har børn som vågner alt for tidligt!

    Og sådan noget overskud med spinning en time om morgenen vidner bare om minus liv, skulle jeg mene…. Der kan da ikke være nogen mennesker med et interessant liv, der gider spinne en time om morgenen! ;-)

  3. @AP: Jep! Jeg tænker også, at mord begået om morgenen af B-mennesker må blive fritaget for straf…. ;-)

  4. “Jep! Jeg tænker også, at mord begået om morgenen af B-mennesker må blive fritaget for straf…. ;-)”

    Betyder det, at alle de lortede handlinger, a-mennesker begår før 10 (og det er mange, for de er jo kraftedeme hyperaktive!), er acceptable??!

    Jeeeez…

  5. @MM: Jeg synes måske du overfortolker lidt… eller er det bare mig? ;-)

  6. AP

    Tak! morgenmennesker er nogle røvhuller! Det er som om at ingen tager det seriøst at jeg svæver mellem liv og død hver morgen. Jeg er typen der ville sælge min mor til et russisk bordel hvis jeg blev tilbudt en time mere under dynerne og det med et “det fandme en aftale!”

Comments are closed.

Powered by WordPress & Theme by Anders Norén