The CityGirl

'Always be yourself. Unless you can be a Unicorn. Then always be a Unicorn.'

Juhu! Aktivering! Mit liv som sælger i Sverige

Efter et fantastisk møde med jobcentret i dag om min kommende aktivering, kan jeg nu tilføje til listen over erhverv, som det kommunale synes jeg skal forfølge:
– Sælger i Sverige
– Kundeservice i Sverige
– Voksenlærling
– Iværksætter

Og efter sigende er der mellem hele 30% og 70% der kommer i arbejde efter at have været i løntilskud eller virksomhedspraktik. Man skal bare ikke stille kritiske spørgsmål om de… Læs mere

Juhu! Aktivering! Æble-lytning here I come!

Jeg skal til møde med jobcentret om aktivering imorgen. De samme mennesker, som mente, at jeg skulle blive lastbilchauffør eller jord og betonarbejder. Så jeg er ganske spændt på hvad de har i ærmet denne gang! Jeg tør ikke engang gætte på det.

Det kan jo gå i alle retninger. Alt fra at skulle på “kursus” i at skrive ansøgninger og cv til æble-lytning og

Influenza must die!

Noget af det eneste gode ved at være arbejdsløs er, at man ikke skal deale med andre menneskers bakterier, og dermed meget mere sjældent bliver ramt af influenza. For når man som arbejdsløs ikke behøver færdes i offentlig transport eller befinde sig i storrumskontorer, så minimeres smitten ganske enkelt.

Derfor burde det ikke komme bag på mig, at jeg i slutningen af sidste uge, efter en måneds tid med… Læs mere

Kampen om en god kop kaffe

I går kom der en spiffy dame til byen: Giovannis afløser. Og selvom jeg virkelig havde glædet mig til at få min livskvalitet tilbage, hvilket jeg også fik i morges, så var det alligevel med blandede følelser, at jeg flyttede Giovanni væk fra sin ellers så faste plads.

kaffe-espresso-gaggia-giovannikaffe-espresso-gaggia

For… Læs mere

Man gjorde Giovanni fortræd

Hvis jeg havde vidst at Giovanni virkelig døde i torsdags og ikke bare spillede skuespil, så havde jeg nok været mindre rasende og mere medfølende. Jeg mener, jeg er jo ikke et dumt svin og jeg elskede virkelig Giovanni!

Men som så meget her i livet, så tog jeg også Giovanni for givet. Det var først efter at strømmen var slukket og han stod der uden en duft af… Læs mere | 18 Kommentarer

Overskudsfattig

Giovanni døde i morges. Eller havde forstoppelse. Eller hvad fanden der kan være galt med en espressomaskine, som nægter at spytte espresso ud. Han fik ellers The Royal Treatment i går aftes og blev renset og nusset efter alle kunstens regler. Så jeg havde bare en lille smule svært ved at mønstre noget som helst andet end et “Fuck you! You fucking selfish bastard!” når jeg klokken 7.45 stadig ikke… Læs mere | 6 Kommentarer

10 grunde til at afskaffe Januar

1. Januar er aldrig din ven (Men hvis du får et julekort med Ryan Gosling i julestrik, bliver alting meget bedre)

2. Hver dag føles som en lussing

3. Rande under øjnene synes at være tusind gange så tydelige i januar

4. Hvis du kommer til at gå til tandlæge i starten af januar, ender du med et nytårsforsæt om at bruge tandtråd

5. Antallet… Læs mere | 17 Kommentarer

I dag er jeg Charlie. Også imorgen. Og dagen efter

Siden jeg fik fri fra mit kursus i eftermiddag, har jeg gået rundt i en boble af fuldstændig udefinerbart tristhed og modløshed på grund af angrebet på Charlie Hebdo.

Jeg har siddet og været ved at tude, når jeg så nyheder, jeg har haft en klump i halsen, når jeg har bladret igennem Twitter, Facebook, Instagram og jeg er ekstremt dybt berørt af det.
Ikke fordi jeg er bange for… Læs mere | 3 Kommentarer

Januar, din møgkælling!

Jeg VAR jo godt klar over, at den der jul ikke var helt billig for min konto uanset hvor lidt penge, jeg brugte på det arrangement. For mit crappy dagpenge-budget er jo ikke lagt ud fra at der også er noget, der hedder jul. Ej heller efterlader mit crappy dagpenge-budget mig med hverken lyst eller overskud til at spare op. Det vil jo være håbløst fra start af, og lidt… Læs mere | 6 Kommentarer

Et Supercalifragilisticexpialidocious nytår

2014 har været et anderledes år på alle måder. Uden at sige for meget, så har Dexters år nok været mere awesome end mit. Hver dag har været supercalifragilisticexpialidocious, og kulminerede juleaften med at hun fik en iFetch, som på en måde opsummerer hendes år ret godt:

Så mens 2014 i den grad har været Dexters år, så håber jeg, at 2015 bliver mit år… Læs mere | 1 Kommentar

EVERYBODY GETS SNOW!

Da jeg vågnede 1. juledag og der lå et fint dække af sne, havde jeg ret meget optur, for jeg elsker sne! Så selvom jeg var ret træt efter juleaften, så havde jeg for en gangs skyld ikke trang til at sjofle dagens hundeluftetur (som man ellers har haft ret meget trang til igennem våd og klam november og december).

Dexter var af en helt anden overbevisning. Faktisk var… Læs mere

1 blondine, 1 GPS og 1 julefrokost

Min GPS døde i dag. Naturligvis døde den i dag, hvor jeg skulle fra Valby til Annisse. To steder, der er som sorte huller på mit indre Kraks kort. Og på en dag, hvor jeg på forhånd var for sent på den. For årets familiejulefrokost var ikke bare blevet rykket datomæssigt, men også tidsmæssigt.

Lidt over klokken 13 stod jeg, stivfrossen efter en times hundetræning og prøvede at få først… Læs mere | 2 Kommentarer

Når man vinder i Juleaften

Uden at prale, så tror jeg faktisk at Dexter og jeg fik årets bedste gaver! Faktisk kan man vist godt gå så langt som at sige, at vi vandt i Juleaften! For når mine forældre går sammen med Hønsene og Dexter om at give gaver, så kommer der altid noget godt ud af det (ja, i min familie, giver ALLE gaver. Inkl. dyrene. Dexter havde også formået at købe en gave… Læs mere | 9 Kommentarer

En glædelig OCD-jul

Det er en underlig størrelse, det der jul. Uanset hvor meget i tvivl man kan være om det bliver jul, så bliver det altid jul. Og d. 24. december kommer altid meget, meget hurtigt – når man er voksen. Når man er barn, er den altid langt væk.

Og selvom jeg ikke er den helt store fan af jul, så kan mit indre OCD-menneske ret godt lide det. For man… Læs mere | 5 Kommentarer

Sit og slap af!

Dexter blev passet i går af Verdens Mindste Hipster (og min søster og svoger). Som altid, når Dexter skal passes, så er det som om, at hun i dagene op til lige gør sig ekstra umage for at være overordentlig træls. Så jeg altid er pænt nervøs for, at hun bare splitter alting ad og sørger for, at der aldrig er nogen der gider passe hende igen.

Men igen var… Læs mere

Et juletræ overtrukket med Bountybarer

I går fik jeg indkasseret den massage, som jeg havde været så flink at give til mig selv. Og samtidig fandt jeg ud af, hvorfor jeg så sjældent gør sådan noget.
For selvom jeg godt kan lide sådan noget, så hader jeg samtidig at fremmede skal røre ved min krop. Det er bare ganske grænseoverskridende at ligge på en briks kun iført trusser.

Og jeg er med på at… Læs mere | 2 Kommentarer

Det perfekte selvmord

Jeg kan slet ikke få armene ned over det kursus jeg er startet på. Ikke nok med, at jeg føler, at jeg ligner et helt normalt menneske, når jeg først sqeezer mig ind i bussen og dernæst metro klokken alt for tidligt, og står og ser herrevigtig ud med min telefon (hvor jeg primært bare scroller igennem Instagram og Twitter), så er kurset (indtil videre) virkelig godt fagligt!
Og selvom… Læs mere

Næste uge bliver en god uge!

Når man er arbejdsløs, så føler man det meste af tiden, at man bare sidder og råber ud i ingenting. Man kan næsten glemme, at muligheden for at blive kaldt til samtale rent faktisk findes, som svar på alle de ansøgninger man sender.

Når der er langt mellem samtalerne, så bliver det hurtigt til: send ansøgninger, opdater joblog hos a-kassen, repeter næste uge. Og næste uge. Og næste uge. Og næste… Læs mere | 2 Kommentarer

Listeliv XI: Den stolte arbejdsløse

  • 3 kopper kaffe indtaget simultant med intensiv søgning på nye jobs, som jeg kan søge (okay, den laver jeg hver dag – men alligevel!)
  • Skældud af Dexter for no reason what so ever
  • Oprettet Instagramprofil til Dexter (Nej, jeg er ikke blevet (helt) skør. Jeg keder mig bare lidt, og har en plan med projektet)
  • Lang gåtur med Den Sure Gårdvagt (aka. Dexter) inkl

Bekendelser fra en arbejdsløs

Efter at have været arbejdsløs i over et halvt år, så er jeg nu helt sikker på at
a) Jeg er skabt til at have et arbejde, fordi det går bare ikke at dandere den.
b) Det er et skråplan at være arbejdsløs, når man som jeg inderst inde er et 5-årigt barn, der kan opstille tusind regler, der kan retfærdiggøre alt.

  • Hvis jeg kommer op før klokken

Ét langt slæbespor af nødder

Det er gået op for mig, at julen i sandhed er nøddernes fest. Hvilket bare gør det endnu sværere for mig, at elske konceptet, efter jeg er blevet nøddeallergiker.

Forleden da jeg var ude og købe ind, blev jeg indfanget af de enorme mængder af søde sager, som supermarkederne bugner af pt. Men så kom jeg til at læse varedeklarationen på småkagerne. Og så opgav jeg. Det var ét… Læs mere | 8 Kommentarer

The Winner Takes It All

Det har været det længste efterår. Hvis ikke jeg lige havde haft den lille uge i Lissabon, så tror jeg ikke, at jeg var overlevet.

For det hele virkede som alletiders idé, at Dexter skulle gå til agility. Første forhindring opstod, da det gik op for mig, at jeg jo for fanden også skulle løbe med og råbe “SPRING!”, “POSE!”, “A!”, “HJUL!”, “TUNNEL!” og alle de andre forhindringer.
Jeg gav… Læs mere | 2 Kommentarer

Perleplade-syndromet

Jeg er nået til den fase i min arbejdsløshed, hvor jeg er blevet ramt af perleplade-syndromet. Det tidspunkt, hvor man keder sig så enormt meget, at man får lyst til at lave perleplader.

Og hvis ikke det var fordi, at jeg ikke ejede et strygejern plus at jeg alligevel er så voksen, at jeg ikke rigtig orker, at have 800 perleplader liggende, så ville jeg storproducere perleplader lige nu… Læs mere | 7 Kommentarer

Farvel, Lyngby Storcenter

Et halvt år på dagpenge. Mere skulle der ikke til, for at ødelægge min ellers veltrænede shopping. Et halvt år med at vende og dreje hver en femøre (eller bare Dankortet. Hvem bruger kontanter mere?!), og KUN bruge penge på nødvendige ting som mad og softshelljakker, og så har jeg mistet evnen til at shoppe.

For da jeg forleden tog i Lyngby Storcenter var det heller ikke bare for… Læs mere | 7 Kommentarer

Er intet nyt godt nyt eller er hunden solgt?

Mens jeg var i Lissabon, blev Dexter passet af mine forældre. Og jeg havde virkelig gruet for det. Hun var jo lige begyndt på ‘Møghund 2.o’.
Så inden afrejse, havde jeg lidt forliget mig med tanken om at få en hund smidt i hovedet, når jeg kom hjem, med ordene: “Vi overlevede. Vi gør det aldrig igen.”
Hvilket ville have været helt, helt fair. Jeg mener, JEG har… Læs mere | 7 Kommentarer

© 2015 The CityGirl. Theme by Anders Norén.